1.500 meldte sig ledige 2. juli - det store efterskælv er foreløbig udeblevet

I går meldte yderligere 1.498 personer meldte sig ledige. Det sker ovenpå, at mere end 8.300 meldte sig ledige på månedens første dag, som var det højeste antal på en enkelt dag under coronakrisen. Det bringer det samlede antal le­dig­heds­til­mel­din­ger i de første dage af juli op på et næsten to-cifret antal.

Efter de forventeligt nedslående tal fra i går, ser det helt store efterskælv i le­dig­heds­til­mel­din­ger ud til at være udeblevet for nu. Samtidig er der også mange, som afmelder sig ledighed, som betyder, at ledighedskøen rent faktisk blev forkortet med mere end 4.000 personer i går. Det vidner om, at der er også er mange som kommer i arbejde. En positiv og lidt overraskende udvikling, som dog endnu er for tidligt at juble helt over. Risikoen for efterskælv i forbindelse i de kommende dage med månedsskiftet er fortsat til stede, og samtidig peger flere ting i retning af, at ledigheden kommer til at stige yderligere over de kommende måneder.

Der er vel at mærke et ganske anseeligt antal personer, som afmelder sig ledighed, men samlet set over månedens to første dage kan det imidlertid ikke fuldt ud hamle op med tilmeldingerne. Derfor ser vi trods faldet i dagens tal en samlet stigning i ledighedskøen på godt 1.800 personer. Det kunne være frygtet langt værre, men vi må samtidig ruste os til risikoen for, at det kan stige over den kommende tid. En godkendt start på måneden kommer dog ikke dårligt tilbage.

Den kommende periodes stigning i ledigheden kommer især fra tre fronter. For det første er der risiko for, at efterskælvene fortsætter over de kommende dage med efterdønninger fra månedsskiftet. Herudover melder flere og flere virksomheder sig ud af løn­kom­pen­sa­tions­ord­nin­gen, hvor samtlige medarbejdere på løn­kom­pen­sa­tion næppe vil komme tilbage i arbejde. Det vil få ledigheden til at stige over de kommende måneder. I tillæg forventer vi, at en del virksomheder vil forholde sig til den ramte omsætning og sætte den op mod omkostningerne, som blandt andet består af lø­nom­kost­nin­ger til medarbejdere. Det vil få visse virksomheder ud i en trimmeperiode, hvor man skærer antallet af medarbejdere til. Samlet er ledighedskøen vokset med rundt regnet 50.217 personer i coronakrisen, og vi er endnu ikke færdige med at se stigninger. Det er i sig selv allerede en enorm stigning, som med længder sætter finanskrisen til vægs, når vi tager tiden i betragtning.

Selvom de seneste dages tal for le­dig­heds­til­mel­din­ger samlet set er i den høje ende, så kommer de ikke som en stor overraskelse. Tallet er blandt andet påvirket af personer, som blev afskediget helt tilbage i marts men med tre måneders varsel og optræder derfor først i statistikken nu. Vi ser derfor heller ikke anledning til at lægge den forsigtige optimisme fra os, men fastholder fornyet fremgang i økonomien og nyt ledighedsfald i den sidste del af året. For året som helhed forventer vi, at ledigheden stiger med 40.000 personer, men det er således først med en yderligere stigning efterfulgt af et fald senere på året. Risiciene er dog store, og økonomien går en skrøbelig periode i møde. Blandt andet vil et privatforbrug i stampe, et markant fald i eksporten eller 2. smittebølge med risiko for ny nedlukning have potentialet til at gøre krisen endnu værre og væsentlig mere langvarig, end vores aktuelle hovedscenarie.