Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Uændret lønmodtagerbeskæftigelse i februar

Uændret lønmodtagerbeskæftigelse i februar

25. april 2019
Gå til nyhedsoversigt

Dagens tal viser at lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 226 personer i februar. Det skyldes at antallet af lønmodtagere i branchen, handel og transport, faldt med 2100 personer. Ser man bort fra denne sektor, var der en bred fremgang i beskæftigelsen i alle andre sektorer.

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med hele 8600 personer i januar, hvilket er det højeste nogensinde målt. Så selvom dagens tal ikke er synderligt stærke, er der stadig godt momentum i beskæftigelsesvæksten, set over de sidste tre måneder.

Ser vi fremad er vi i den heldige situation, at tidligere reformer bidrager til at øge arbejdsstyrken både i år og næste år, og det er med til at tage toppen af presset på arbejdsmarkedet. Men arbejdsstyrken stiger ikke nok til at følge med en beskæftigelsesfremgang, i det tempo vi har set i 2018. Vi forventer derfor, at beskæftigelsesvæksten vil finde et lidt lavere tempo end sidste år, og at lønstigningstakten vil komme lidt højere op i løbet af året. Det vil være med til at understøtte privatforbruget, der efter vores vurdering kommer til at blive den afgørende vækstmotor i år. 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening