Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Uændrede rekrutteringsudfordringer

Uændrede rekrutteringsudfordringer

14. november 2019
Gå til nyhedsoversigt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har netop udsendt deres september rapport for virksomhedernes rekrutteringsudfordringer. Rapporten viser at antallet at andelen af forgæves rekrutteringer ligger uændret i forhold til juni, og en smule lavere end i februar.

I september var 21 procent af virksomhedernes rekrutteringsforsøg forgæves, hvilket er omtrent det niveau virksomhederne har meldt ind siden 2014.

En rekruttering vurderes i undersøgelsen som forgæves, hvis stillingen ikke er besat, eller besat med en medarbejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer. Det betyder også at tallet skal tages med forbehold, da stillingen godt kan være blevet besat selvom den meldes som forgæves.

Ser vi på Danmarks Statistiks mål for rekrutteringsudfordringer, altså mangel på arbejdskraft, er manglen faldet siden seneste top i sommeren 2018. her meldte 34 procent af virksomhederne i byggeriet om mangel på arbejdskraft, hvilket i dag er faldet til 27 procent. Ser vi på industrien og servicesektoreren er manglen på arbejdskraft også tikket ned over det sidste år.

Det bekræfter vores syn på at virksomhederne ikke står i en situation hvor manglen på arbejdskraft er stigende.

Vi forventer et uændret niveau det næste år

Vi forventer at beskæftigelsen vil vokse med 20.000 personer næste år. Det skal ses i lyset af fortsat fremgang i dansk økonomi og en voksende arbejdsstyrke. Da det betyder at dansk økonomi stadig vil befinde sig i en situation med meget lav ledighed, forventer vi derved ikke at det vil blive lettere eller sværere for virksomhederne at besætte deres stillinger.