Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Svag afslutning på året for detailsalget

Svag afslutning på året for detailsalget

28. januar 2019
Gå til nyhedsoversigt

Efter et løft på 0,9 pct. i november faldt detailsalget med 0,6 pct. i december måned. Det cementerer, at Black Friday for alvor har vundet i indpas hos forbrugerne, der i stor stil har benyttet de gode tilbud til at få julegaverne i hus. For hele 2018 steg detailsalget samlet set med 1,7 pct. i forhold til 2017. Det skyldes dog i høj grad fremgang i første halvdel af året, mens detailsalget siden sommeren har udviklet sig noget mere trægt.

Både lave renter, stigende beskæftigelse og fremgang i reallønnen taler for at 2019 bliver et godt år for privatforbruget. Der er dog kommet mørkere skyer på himlen på det seneste. Uro på de finansielle markeder og en betydelig usikkerhed om styrken af det globale opsving har sat sig i forbrugernes optimisme, og det kan øge forsigtigheden blandt forbrugerne. Falder væksten på vores eksportmarkedet for alvor tilbage går dansk økonomi ikke fri. Det vil sætte sig i både væksten og arbejdsmarkedet herhjemme og lægge en dæmper på privatforbruget, som ellers efter vores vurdering bliver en væsentlig drivkraft bag væksten i år.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening