Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Nationalbanken ser lyst på dansk økonomi

Nationalbanken ser lyst på dansk økonomi

20. marts 2019
Gå til nyhedsoversigt

Nationalbanken har netop offentliggjort deres prognose for dansk økonomi, og det er gennemgående optimistisk læsning. Der er udsigt til pæn vækst i BNP på 1,7% i år og næste år aftagende til 1,6% vækst i 2021 båret af stigende privatforbrug, mere kul på erhvervsinvesteringerne og en eksportvækst der holder sig oppe trods afmatning i global vækst. Derfor er Nationalbankens anbefaling til finanspolitikken også klar: der er ikke behov for finanspolitiske lempelser og det er vigtigt at holde fast i de gennemførte strukturreformer.

Vi deler vurderingen af fortsat fremgang i dansk økonomi over de kommende to år, men ser ikke helt så lyst på fremtiden som Nationalbanken. Selvom opsvinget er robust og der ikke er opbygget store ubalancer hos hverken husholdningerne, virksomhederne eller på boligmarkedet, så er Danmark ikke immun overfor hvad der sker i verden omkring os. Vi forventer at den globale vækstnedgang og politiske usikkerhed i højere grad vil sætte sig i dansk økonomi næste år, i form af lavere vækst i eksporten og erhvervsinvesteringerne end Nationalbanken forudser. Derfor forventer vi at BNP-væksten falder til 1,3% i 2020.

Der er ikke nogen tvivl om at det nuværende opsving er langt mere robust end højkonjunkturen i 00’erne og som Nationalbanken påpeger, så gør det tømmermændene langt mindre, når nedturen rammer. Vi har brugt de gode tider til at spare op, nedbringe gæld og er derudover begunstiget af stigende formuer. Den kombination giver dansk økonomi et rigtigt godt udgangspunkt til at modstå kommende negative stød og mindsker risikoen for en dyb recession betydeligt.

Selvom arbejdsmarkedet er strammet til, så er vurderingen fra Nationalbanken, at der endnu ikke er tale om overophedning. Der er er plads til en stigning i beskæftigelsen på 75.000 personer frem til udgangen af 2021 og langt hovedparten af de nye hænder kommer fra en stigning i arbejdsstyrken. Det er dog et langt mindre tempo i jobvæksten end vi har set over de seneste år, hvor beskæftigelsen er steget med omtrent 50.000 personer om året. 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening