Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Kommentar til Vismandsrapport

Kommentar til Vismandsrapport

8. oktober 2019
Gå til nyhedsoversigt

Det Økonomiske Råd har netop sendt Vismandsrapport ud for efteråret 2019.

Vi ligger på linje med vismændenes overordnede syn på dansk økonomi og BNP-vækst over de kommende år. For 2019 venter de en vækst på 2,0%, og grundet de seneste måneders ekstraordinære stærke nøgletal forventer vi tilsvarende en vækst i omegnen af 2%, som derved er på linje med vismændene. Det er en opjustering fra vores tidligere forventning på 1,7%. Dertil vurderer vi også, at væksten skal ned i gear til næste år, men forventer ikke den samme opbremsning på arbejdsmarkedet. For 2020 venter vismændene en BNP-vækst på 1,3%, hvilket vi i en længere periode også har ligget på for næste år.

Ser vi på beskæftigelsen, så mener vi, at Det Økonomiske Råd er en anelse optimistiske i år og omvendt en anelse pessimistiske til næste år. Samlet set for 2019 og 2020 er vi såmænd enige nok, men vismændene forventer en beskæftigelsesstigning på 39.000 personer i år, mens vi regner med 30.000. I årets første 7 måneder er beskæftigelsen foreløbig steget med knap 22.000. Med andre ord skal beskæftigelsen fortsætte i stort set samme resten af året, hvor vi ser væksten såvel som beskæftigelsesstigningen dampe lidt af mod slutningen af året og fortsætte ind i næste år. Til næste år forventer Det Økonomiske Råd, at 8.000 flere kommer i arbejde, hvor vi forventer 20.000.

Det Økonomiske Råd hæfter sig ved, at usikkerheden om den globale økonomi er steget. Det kan vi så absolut erklære os enige i. Selvom det går godt i dansk økonomi, så kan vi ikke gå med skyklapper på, og vi taler om risici, som har potentialet til at vende beskæftigelsesfremgang til tilbagegang. De største udenlandske risici udgøres i øjeblikket af handelskrig, Brexit og nervøsitet for recession. Hvis vi ser bort fra et ellers skuffende tal for industriproduktionen i mandags, så er det midlertidigt svært at komme udenom, at det går godt i dansk økonomi. Trods udenlandsk tilbagegang og markante risici, så stiger eksporten, mens beskæftigelsen fortsat sigter opad, samt forudsætningerne for et stigende privatforbrug er til stede med rekordhøj beskæftigelse, pæn reallønsfremgang og klækkelige rentebesparelser.

Vi deler generelt Det Økonomiske Råds opfattelsen af, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at lempe finanspolitikken, hvilket der heller ikke er udsigt til i udpræget grad. Men selvom der er ro på bagsmækken lige nu og ikke højaktuelt behov for en finanspolitisk lempelse, så kan der dog godt være behov for at se på de fremtidige finanspolitiske muligheder, hvilket vismændene også åbner op for. Den danske Budgetlov foreskriver en underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 0,5% af BNP. Det Økonomiske Råds formandskab åbner op for en diskussion om ændring i Budgetloven og at komme nærmere EU's regelsæt, herunder Finanspagtens krav, som Danmark også er en del af, og øge underskudsgrænsen op til 1%. Det er ikke en anbefaling men åbning til drøftelse, hvor Folketinget har besluttet, at budgetloven skal evalueres og revideres i folketingsåret 2019/2020. Hertil er der følge Finanspagtens bestemmelser mulighed for små og midlertidige overskridelser i modsætning til regelsættet i Danmark. Her foreslår Det Økonomiske Råds formandskab en ændring i budgetloven. Man vil i bund og grund få lidt mere elastik i de finanspolitiske handlemuligheder. Vi har vist god budgetdisciplin på de offentlige finanser, og vi synes derfor også, at drøftelsen om mere elastik for den fremtidige finanspolitik skal hilses velkommen, omend spillerummet skal anvendes med omtanke.