Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Danskerne holder igen med forbrugsfesten

Danskerne holder igen med forbrugsfesten

23. august 2019
Gå til nyhedsoversigt

Detailsalget faldt med 0,3 procent i juli, sammenlignet med juni.  Detailsalget har derved ligget fladt igennem 2019. Salget af fødevarer og beklædning faldt i juli, mens købet af andre forbrugsvarer steg, og var med til at afbøde faldet i detailsalget.

Selvom detailsalget har ligget fladt igennem året, ligger detailsalget i årets første 7 måneder 0,8 procent højere end samme periode sidste år. Forbrugerne har altså ikke sat i gang i en større forbrugsfest, og igennem dette opsving har forbrugerne også haft stort fokus på at nedbringe gæld og spare op.

Selvom detailsalget ikke indikerer en stærk forbrugsvækst, skal det tages med forbehold. Detailomsætningen er en af vores tidligere indikatorer på privatforbruget herhjemme, tager det ikke højde for nethandel på udenlandske hjemmesider. Detailomsætningen vil derfor kunne undervurdere det faktiske forbrug, i takt med at mere af vores køb foregår online.

Indenlandske og udenlandske faktorer trækker hver sin retning

Ser vi fremad forventer vi at både lave renter og reallønsfremgang vil give solid medvind til privatforbruget herhjemme. Dertil viste forbrugertilliden at danskerne ser meget lyst på deres økonomiske situation.

Ser vi ude for landet grænser er der betydelig usikkerhed omkring vækstudsigterne. Smitter det af på dansk økonomi kan vi risikere at den opbremsning vi har set i beskæftigelsesvæksten vendes til nedgang. Forbrugertilliden viste også at flere danskere forventede stigende ledighed, og det kan øge forsigtigheden og dæmpe lysten til at købe nyt.

 

På trods af dette forventer vi fortsat, at privatforbruget vil være en væsentlig drivkraft bag væksten i år.