Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Dansk industri ramt af dalende optimisme

Dansk industri ramt af dalende optimisme

4. januar 2019
Gå til nyhedsoversigt

Optimismen i industrien faldt i december i forhold til november måned, og fastholder derved de seneste måneders nedadgående tendens, det viser dagens konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik. Bekymringer om handelskrig og aftagende vækst i euroområdet viser sig altså også i industriens optimisme herhjemme. Den nedadgående tendens i industritilliden har vi allerede set i en længere periode i vores nabolande og PMI i Euro området faldt til det laveste niveau i fire år i december måned. Når aktiviteten i vores samhandelslande aftager, smitter det naturligt også af på den danske industri, hvor en stor del af produktionen går til eksport.

Det er særligt en stigende lagerbeholdning kombineret med aftagende ordreindgang, har trukket den danske industritillid nedad over de seneste måneder og den kombination peger i retning af lavere industriproduktion de kommende måneder.  Vores forventning er da også, at det i høj grad er privatforbruget og i mindre grad eksporten, der bliver den drivende kraft bag væksten i dansk økonomi i år. Trods al usikkerheden er den reelle situation for de danske forbrugere ganske lys. Der er fremgang i beskæftigelsen, lønningerne stiger mere end priserne og generelt er danskernes privatøkonomi solid.

I serviceerhvervene og bygge-og anlægssektoren er konjunkturbarometeret i december stort på linje med gennemsnittet over de seneste 6 måneder, mens konjunkturbarometeret for detailhandlen tog et ordentligt hop opad som følge af julesalget (konjunkturbarometeret for detailhandlen er ikke sæsonkorrigeret).

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening