Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Stigende dankortomsætning i august

Stigende dankortomsætning i august

10. september 2018
Gå til nyhedsoversigt

Friske tal for dankortomsætningen i august viser, at dankortomsætningen steg med godt 1,1 procent i august måned, når man tager højde for normale sæsonudsving. Sammenlignet med dankortomsætningen i august sidste år er dankortomsætningen i år 2,2 procent højere.

Danskernes økonomi levner ellers plads til et højere forbrug. Vi har i en længere periode været meget forsigtige med at bruge penge og har haft fokus på at nedbringe gæld. Der er plads til, at vi slækker lidt på forsigtigheden, og der er grundlæggende medvind til privatforbruget fra næsten alle fronter. Lønningerne stiger mere end priserne, beskæftigelsen stiger stadig og vi kan glæde os over et meget lavt renteniveau og fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere.

Dagens tal tyder på, at vi endnu ikke er klar til at slippe forsigtigheden helt, og der er fortsat lang vej til et egentligt forbrugsboom. Når det er sagt, så vil privatforbruget stadig være en væsentlig vækstmotor i år.