Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Midlertidige forhold påvirker bilsalget

Midlertidige forhold påvirker bilsalget

1. oktober 2018
Gå til nyhedsoversigt

Danske bilimportører har offentliggjort bilsalget for september måned. Tager man højde for normale sæsonudsving, blev der solgt 14.200 biler i september, hvilket betyder at bilsalget faldt med 33 procent fra august til september.

Der er flere forhold, der påvirker septembers bilsalg. Bilsalget i august var historisk højt, da der 1. september tråde nye regler i kraft for test af biler. Det betød at de fleste af bilerne på forhandlernes lager skulle leveres/registreres før de nye regler trådte i kraft, hvilket medførte at man fremrykkede en del af septembers bilsalg.

Sammenligner man septembers bilsalg, med samme måned sidste år er bilsalget 10 procent lavere. Det kan dog forklares med den store debat om bilafgifterne sidste år, der kulminerede med en aftale i midt september. Bilsalget var derfor meget højt sidste år, da folk skyndte sig at købe de biler hvor afgifterne stod til at stige.

Selvom septembers måneds bilsalg derved fremstår svagt er der altså bare tale om flere midlertidige forhold som påvirker tallene.

Betragter man i stedet bilsalget for hele 3. kvartal er bilsalget faldet med 2,4 procent i forhold til 2. kvartal 2018. hvilket tyder på et mere dæmpet privatforbrug i 3. kvartal.

Danskernes økonomi levner ellers plads til et højere forbrug. Vi har i en længere periode været meget forsigtige med at bruge penge og har haft fokus på at nedbringe gæld. Der er plads til, at vi slækker lidt på forsigtigheden, og der er grundlæggende medvind til privatforbruget fra næsten alle fronter. Lønningerne stiger mere end priserne, beskæftigelsen har pil op og vi kan glæde os over et meget lavt renteniveau og fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere.

Dagens tal tyder på, at vi endnu ikke er klar til at slippe forsigtigheden helt, og der er fortsat lang vej til et egentligt forbrugsboom. Når det er sagt, så vil privatforbruget stadig være en væsentlig vækstmotor i år.