Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Fortsat nedgang i forbrugertilliden

Fortsat nedgang i forbrugertilliden

23. oktober 2018
Gå til nyhedsoversigt

Forbrugertilliden tog et dyk i oktober, og det er nu fjerde måned i træk at vi ser faldende forbrugertillid. Set over en lidt længere periode, er dagens niveau på 5,1 også under gennemsnittet over det sidste år på 8. Set med de meget lange briller er forbrugertilliden dog stadig høj.

Det er særligt vurderingen af, hvorvidt det er fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder i øjeblikket, der trækker ned i indekset. Danskerne vurderer dog også at fremtidsudsigterne for dansk økonomi er mindre positive end i sidste måned. Det skyldes formentlig at vi er i en periode med massiv politisk uro omkring os i form af trusler om en global handelskrig, et lurende Brexit kaos. Forbrugerne vurderer samtidig at, deres egen økonomiske situation ikke er helt så god som for et år siden. Det formentlig skyldes formentlig en kombination af højere benzinpriser og et faldende aktiemarked. 

Til trods for al usikkerheden er den reelle situation for de danske forbrugere dog ganske lys. Der er fremgang i beskæftigelsen, lønningerne stiger mere end priserne og generelt er danskernes privatøkonomi solid.