Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Eksporten til Storbritannien er faldende

Eksporten til Storbritannien er faldende

9. oktober 2018
Gå til nyhedsoversigt

Trods flot vækst over det seneste år i mange af vores største samhandelslande halter dansk vareeksport fortsat. Vareeksporten har stort set stået i stampe i år. I årets første 8 måneder er eksporten steget med 0,4 procent i forhold til samme periode sidste år. I august faldt varer eksporten med 1,9 procent sammenlignet med juli. Sammenligner man perioden juni-august med perioden marts-maj er eksporten dog steget med 4,1 procent.

Eksporten til EU er steget 0,7 procent i årets første 8 måneder, sammenlignet med sidste år. Det er særligt eksporten til Storbritannien der lider. Kronen er styrket overfor det britiske pund, hvilket gør danske varer dyrere for briterne. Vareeksporten til briterne er faldet med 21,3 procent i årets første 8 måneder når man sammenligner med samme periode sidste år.

Opsvinget i Europa har tabt lidt fart de seneste måneder og konjunkturindikatorerne peger på lavere vækst næste år, så udsigterne for eksporten er ikke helt så gode som de har været.