Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Dyr benzin holder stadig inflationen oppe

Dyr benzin holder stadig inflationen oppe

10. september 2018
Gå til nyhedsoversigt

Dugfriske tal for forbrugerpriserne viser en årlig stigningstakt på 1 procent i august måned. Det 0,1 procentpoint lavere end i juli. Udviklingen er hovedsageligt drevet af højere prisstigninger på energi. Men priserne på restauration og hotel samt transport trækker også opad.

Ser vi frem mod de kommende måneder, forventer vi at inflationen tiltager en lille smule. For 2018 som helhed forventer vi at inflationen kryber opad og ender på 1 procent i forhold til 2017, og at inflationen i 2019 ender på 1,5 procent - hvilket betyder at der er tale om overvejende flad prisudvikling.

Selvom inflationen har løftet sig fra bundniveauerne i 2016, så betyder det ikke at en almindelig familie er blevet fattigere i 2018 - tværtimod.

Prisstigningerne over det seneste år betyder godt nok at der skal lægges lidt flere penge for de samme varer og tjenester. En gennemsnitlig familie med børn bruger i dag 4000 kr. mere om året på at købe de samme varer som for et år siden. Det er særligt udgifter til bolig og benzin der tynger ekstra i budgettet mens møbler og fødevarer er blevet billigere. Til gengæld kan familien glæde sig over, at lønnen er steget endnu mere end priserne. Den seneste statistik fra DA viste at lønningerne i 2. kvartal 2018 steg med 2,6 procent i forhold til 2. kvartal sidste år. Der er altså tale om en pæn fremgang i reallønnen.