Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Danskernes optimisme lader sig ikke knække

Danskernes optimisme lader sig ikke knække

20. marts 2018
Gå til nyhedsoversigt

Foråret lader vente på sig, men det har ikke knækket danskernes optimisme. Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser at forbrugertilliden fortsat ligger på et højt niveau her i marts måned, selvom der er tale om en marginalt fald i forhold til februar, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving. Optimismen hos forbrugerne har været stigende igennem 2017 og ligger her i starten af 2018 på et solidt niveau.

Hverken truslen om en handelskrig eller bølgegangen på aktiemarkederne har sat sig særlige spor i danskernes tro på fremtiden. Der er tale om udbredt optimisme hos forbrugerne, både hvad angår familiens egen økonomiske situation og udsigterne for Dansk økonomi over det kommende år. Ikke mindst er optimismen omkring arbejdsmarkedet i top og forbrugerne venter over en bred kam, at arbejdsløsheden vil have pil nedad det kommende år.

Den høje forbrugertillid afspejler, at der i øjeblikket er rigtig mange gode grunde til at finde smilet frem i de danske hjem. Stigende beskæftigelse, lave renter og et boligmarked i fremgang er med til at sikre danskerne en sund økonomi og øge familiernes forbrugsmuligheder. Derfor er der også god grund til at tro, at danskernes optimisme vil afspejle sig i et øget privatforbrug. Det er godt nyt for dansk økonomi, hvor privatforbruget er en væsentlig drivkræft for væksten.