Imponerende aktivitet på boligmarkedet i januar

Der er udsigt til, at markedet kan gå en mere turbulent tid i møde, efter renterne er steget betragteligt.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Boligmarked fortsætter med fuld damp – højeste antal februar-salg nogensinde

Nye tal fra Boligsiden viser, at januar bød på 6.381 handler på boligmarkedet i januar. Det er en stigning på godt 600 handler med huse, lejligheder og sommerhuse i forhold til i december.

Handelstallene for januar er det næsthøjeste for en januar måned i statistikkens historie. Alene sidste års hæsblæsende tempo tegner sig for en højere aktivitet. Han­del­sak­ti­vi­te­ten er dermed i en historisk kontekst fortsat meget høj.

Boligmarkedet lægger fra stærkt land i 2022 med en imponerende han­del­sak­ti­vi­tet i januar. Det viser med al tydelighed, at danskernes appetit efter at købe bolig på ingen måde er slukket endnu. Alt lige fra huse, lejligheder og sommerhuse præsterer flot med næsthøjeste januarsalg i statistikken. Så selvom mange danskere fik opfyldt boligdrømmen under coronakrisen, så er der altså fortsat mange som stadig får indfriet drømmene.

I januar blev der handlet 4.073 huse, 1.652 lejligheder og 656 sommerhuse. For alle tre boligtyper er det en stigning i forhold til måneden før. 

Der er dog udsigt til, at markedet kan gå en mere turbulent tid i møde, efter renterne er steget betragteligt.​ Ren­testig­nin­gen har gjort boligkøbet dyrere, og det vil hæmme danskernes sult efter at købe bolig. Vi forventer, at det vil påvirke han­del­sak­ti­vi­te­ten i nedadgående retning. Der er dog en række af modsvar til ren­testig­nin­gen. Vi er aktuelt i et drønende opsving i dansk økonomi med stigende indkomster og rekordhøj beskæftigelse, hvilket gør danskerne mere købestærke. Samtidig er antallet af Til Salg-skilte på det laveste i 16 år, og dermed kommer den ren­testig­nin­gen og den lavere han­del­sak­ti­vi­tet ikke nødvendigvis til at markere sig med faldende boligpriser.

De nyeste tal for priserne viser, at boligpriserne for alle tre boligtyper steg i januar, når der tages højde for sæson. Sammenlignet med for et år siden er huspriserne i gennemsnit steget med 10%, lej­lig­heds­pri­ser­ne 9% og som­mer­huspri­ser­ne 15%.

Relaterede artikler