Boligejerne udviser fremragende betalingsevne

Igennem coronakrisen er betalingsevnen faktisk blevet bedre, hvor man ellers kunne have frygtet det modsatte.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Boligejerne er blevet en kvart million rigere i 2021

Nye tal fra Finans Danmark viser, at boligejerne som helhed mangler at betale 1,4 kr. for hver 1.000 kr. i ydelse, som de skal betale på re­al­kre­dit­lå­net i. Det svarer til en re­stan­ce­pro­cent på 0,14%, og vi er derfor på det laveste niveau for re­stan­ce­pro­cen­ten siden 2007. Med andre ord betyder det, at 99,86% af boligejerne betaler deres termin Dagens tal for restancerne fortæller, hvor stor en del af ydelsen på re­al­kre­dit­lå­net i oktober, som endnu ikke er betalt her 3 måneder efter.

Re­stan­ce­pro­cen­ten holder det samme niveau som i sidste kvartal, som også lød på 0,14%. For et år siden lød re­stan­ce­pro­cen­ten på 0,18% og toppede senest i 2009 på 0,60%. 

Boligejerne er i den grad robuste og solide, hvor de præsterer den bedste betalingsevne i 14 år. Igennem krisen er betalingsevnen faktisk blevet bedre, hvor man ellers kunne have frygtet det modsatte.  

Den stærke betalingsevne kommer på baggrund af et solidt bagtæppe under boligejerne, hvor selv ikke en midlertidig eksplosion i ledigheden fik betalingsevnen til at vakle. Hertil har boligmarkedet ikke været i nærheden af at være i krise.

Manglende betaling på re­al­kre­dit­lå­net kan være de indledende skridt for en boligejer mod en tvangsauktion. Med det lave restanceniveau, så er der ikke heller ikke den store risiko for, at tvangs­auk­tio­ner­ne kommer til at buldre derudaf. Tvangs­auk­tio­ner­ne endte da også 2021 på det laveste niveau i 14 år, og er blot med til at understrege boligejernes robusthed.

Kaster vi et blik ud i fremtiden, så forventer, at re­stan­ce­pro­cen­ten vil fortsætte det lave niveau. Vores forventning bygger på det stærke boligmarked, hvor boligen lettere kan omsættes i fri handel, hvis der skulle opstå problemer med terminen og derudover på, at jobsikkerheden er høj, hvor beskæftigelsen fortsat slår rekorder. I tillæg vil mange boligejere forsøge at spare andetsteds end på boligposten i budgettet, hvis der opstår udfordringer med terminen.

Relaterede artikler