Salgstiderne på boligmarkedet rammer det laveste i 13 år - og bunden er ikke nået

De nye tal viser, at det i gennemsnit tog 149 dage at sælge et hus i 4. kvartal 2020

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Salgstiderne på boligmarkedet rammer det laveste i 13 år - og bunden er ikke nået

Finans Danmark har netop offentliggjort deres kvartalsvise Bo­lig­mar­keds­sta­ti­stik. De nye tal viser, at det i gennemsnit tog 149 dage at sælge et hus i 4. kvartal 2020. Det er 20 dage færre i forhold til for et år siden og betyder samtidig, at husmarkedet rammer de korteste salgstider siden 2008. På lej­lig­heds­mar­ke­det var den gennemsnitlige handelstid 105 dage, hvilket er et fald på 14 dage sammenlignet med for et år siden. Ser vi på sommerhusene, så er der siden sidste år skåret hele 74 dage af salstiderne. Således tog det i gennemsnit 202 dage at sælge et sommerhus i 4. kvartal.

Salgstiderne er skrumpet utrolig meget på blot et år. Det lægger et betydeligt pres på boligkøberne, som i dag står overfor mærkbart højere priser, langt færre boliger at vælge mellem og en kortere betænkningstid. Ovenikøbet har vi i dagens tal ikke januar og februar med, hvor vi ved, at bolighandlerne er buldret videre i et endnu højere tempo. Derfor er jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at bunden for salgstiderne endnu ikke er nået. Når vi får tal for 1. kvartal, så forventer jeg, at vi vil se endnu kortere salgstider. Jeg kan virkelig godt forstå, hvis man som boligkøber synes, at det er blevet en hel del sværere.

Mit vigtigste råd er, at man tænker sig godt om, når man køber bolig. Det er en af de livets største økonomiske beslutninger, som man ikke bør forhaste. Det hele bliver dog en anelse imødekommet af, at coronatiden med meget tid derhjemme og mange snakke over familiens spisebord til at tale boligdrømmene igennem. Det er i sig selv en af årsagerne til, at vi ser boligmarkedet skyde igennem med høj fart i øjeblikket.

Selvom salgstiderne er skrumpet gevaldigt, så har vi tidligere set det gå endnu hurtigere på boligmarkedet i tiden op mod finanskrisen. Dengang nåede salgstiderne ned på 108 dage for et hus, 92 dage for en lejlighed og 95 dage for et sommerhus.

I dag har Finans Danmark også offentliggjort tal for pris­ud­vik­lin­gen. De viser ikke overraskende, at priserne steg i 4. kvartal. For huse steg de med 1,9%, for lejligheder med 3,0% og for sommerhuse med 1,4%. Det bringer de årlige stig­nings­tak­ter op på henholdsvis 5,9%, 8,5% og 13,1%. Hastigheden på boligmarkedet er kort og godt for høj i øjeblikket. Virkelighedens rammer er dog ikke sprængt endnu, men vi bevæger os derhenad med den fart, som boligmarkedet skyder med i øjeblikket.

Ifølge Finans Danmark er udbuddet af huse siden sidste år faldet med 29%, mens der for lejlighederne er tale om et fald på 31%. Antallet af Til salg-skilte i som­mer­hu­s­om­rå­der­ne er dykket med hele 54% på et år. Det lave udbud, den høje efterspørgsel og de ekstremt korte salgstider danner i øjeblikket den perfekte cocktail for yderligere prisstigninger. Jeg forventer dog, at udbuddet vil stige over foråret, som vil være med til at køle boligmarkedet af.

Relaterede artikler