Boligmarkedet tonser videre – mest handlede januar i statistikkens historie

Huspriserne ligger i januar 11,6 procent højere.

Lave renter forstærker effekterne af nye boligskatter

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at boligmarkedet tonsede videre i januar. Der blev i januar solgt 5236. huse og 2022 lejligheder, og det betyder, at januar 2020 har været den mest handlede januar i statistikkens historie.

Boligmarkedet tonser videre ind i januar, efter et i forvejen brandvarmt 2020. Coronakrisen har i den grad været god for boligmarkedet, der sætter nye rekorder måned efter måned. Den massive efterspørgsel efter boliger har betydet, at boligudbuddet i dag er det laveste i 15 år, på trods af, at der kommer mange boliger til salg.

Den massive bo­li­g­ef­ter­spørgsel kombineret med det lave udbud giver priserne luft under vingerne, og priserne fortsætter op i januar måned. Huspriserne ligger i januar 11,6 procent højere end samme tid sidste år, og lej­lig­heds­pri­ser­ne ligger hele 12,7 procent højere. Dertil justeres de tidligere måneders prisvækst også op med dagens udgivelse.

Det går stærkt på boligmarkedet, og priserne stiger i øjeblikket med en hastighed, som er bekymrende. På trods af massive prisstigninger det sidste år, så er priserne dog ikke kommet ude af trit med den økonomiske virkelighed. Mange år med stigende indkomster, og et historisk lavt renteniveau, betyder, at omkostningen ved boligkøb ikke er høje i et historisk perspektiv.

Det sidste års kraftige prisstigninger betyder dog at der ikke længere er samme plads til prisstigninger herfra. Vi ser stadig potentiale for prisstigninger herfra, men det vil være i et væsentligt lavere tempo, end det vi har været vidne til den sidste tid. Vi forventer, at boligudbuddet vil stige i løbet af foråret, og det vil tage lide luft ud af markedet. Dertil vil den seneste tids ren­testig­nin­ger også give en smule modvind til markedet.

De spæde tegn på et stigende udbud har så småt vist sig. De nyeste tal fra Boligsiden viser, at boligudbuddet er steget i uge 12, hvilket er første stigning i næsten et år. Alene i uge 12 voksende det danske boligudbud med 524 boliger. Ser vi dog over det sidste år, er hver tredje til salg skilt blevet fjernet fra markedet, så der er stadig et stykke vej til, at boligudbuddet vender tilbage til sidste års niveau.

Relaterede artikler