Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Boligejernes realkreditgæld stiger 67 mia. på et år og slår ny rekord

Boligejernes realkreditgæld stiger 67 mia. på et år og slår ny rekord

27. juli 2021
Gå til nyhedsoversigt

Nationalbanken har i dag offentliggjort nye tal over boligejernes realkreditlån. Boligejerne har i dag lån for i alt 1.579 mia. kr., hvilket er godt 20 mia. mere end for en måned siden. Sammenlignet med sidste år, er boliglånene vokset med knap 67 mia. kr. Det svarer til en stigning på 4,4%.

Der bliver lånt stadig flere penge i de danske boliger, som sætter ny rekord med dagens tal. En ekstrem fart på boligmarkedet præget af en ekstrem handelsaktivitet og meget høje prisstigninger er med til at drive gælden opad. Men en stigning lige på den gode side af 4% er dybest set på ingen måde alarmerende, og faktisk er udlånsvæksten ganske moderat. Det skyldes, at de eksisterende boligejere, som jo ikke har handlet bolig, er yderst mådeholdne med at optage ny gæld. På den måde adskiller boligmarkedet og gældsudviklingen sig markant fra tiden i midten af 00’erne, som i meget højere grad var kreditdrevet. Det giver lidt ro og robusthed omkring boligmarkedet, som ellers har løbet med alt for høj fart gennem det seneste år.

Sammenligner vi med tiden op mod finanskrisen, ligger lånehastigheden milevidt fra. I et historisk perspektiv er lånevæksten relativt afdæmpet og tæt på niveauet gennem de foregående år, også før coronakrisen fik sat ekstra tempo på boligmarkedet. I midten af 00’erne før finanskrisen voksede lånene i de danske boliger med mere end 10% om året gennem en længere periode. Udlånsvæksten toppede på plussiden af 14% i 2006.

Samtidig er det rentesikkerhed, som dominerer stigningen i danskernes boliglån. De fastforrentede lån driver hele udlånsvæksten og mere til. Det seneste år er lån med fast rente vokset 99 mia. kr., mens lån med variabel rente omvendt er faldet med næsten -33 mia. kr. Vandringen mod rentesikkerhed har stået på over en lang periode. I dag står de fastforrentede lån for 55,1% af boligejernes lån mod 51% for et år siden. Andelen bundede omkring 30% for knap 10 år siden.

Afdragsfrihed vinder omvendt en anelse popularitet hos boligejerne og udgør nu 45,5% af boligejernes lån mod 44,2% for et år siden. Efter en lang årrække med reduktion i de afdragsfrie lån, er de således igen begyndt at vinde lidt indpas hos de danske boligejere. Stigningen er dog kun i den spæde ende, og samtidig sker stigningen i de afdragsfrie i kombination med fast rente, så det er ikke noget, der gør mig nervøs på boligmarkedets vegne. Fra politisk side tygges der i øjeblikket på henstillingen fra det Systemiske Risikoråd målrettet de afdragsfrie lån. Her lægges der op til, at danske boligejere ikke kan optage afdragsfrie lån, såfremt boligens belåningsgrad overstiger 60 pct. Regeringen har i omegnen af to måneders resterende betænkningstid, hvilket gør emnet er højaktuelt.

Boligejerne fremstår generelt robuste. Tvangsauktionerne er på det laveste 12 og boligejerne viser den stærkeste betalingsevne siden 2008, når vi ser på restancerne, som er den del af ydelsen på realkreditgælden, som boligerne ikke betaler. Også gældskvoten, som beskriver danskernes gæld i forhold til indkomsterne, er betragteligt lavere i forhold til i 2009, og ligger aktuelt omkring det laveste niveau i 16 år.