Boligejere med korteste rentebinding går ny tid i møde med negativ rente

Renten på det F-kort-lån i Totalkredit lander på -0,289%.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Buldrende boligmarkedet trykker nedslagene

Boligejere med lånevarianten F-kort har fået fastsat ny rente gældende fra 1. juli og det næste halve år frem. Lånet har halvårlig rentebinding og har for længst slået den tidligere bo­li­ge­jer­fa­vo­rit F1 af tronen for boligejere med hang til den korteste rentebinding.

Med dagens ren­te­fast­sæt­tel­se lander renten på det F-kort-lån i Totalkredit, som der aktuelt udstedes lån i, på -0,289%. I alt er der udstedt lån for ca. 7 mia. kr., som går det næste halve år i møde med den pågældende rente. Herudover ligger der yderligere F-kort-lån for godt 75 mia. kr. fordelt på fire øvrige obligationer, som i dag har fået fastsat en ny rente i intervallet -0,0862% til -0,2281%. Sammenlignet med det seneste halve år er der for alle lån tale om et yderst lille rentefald på under 0,02%point, hvorfor ingen F-kort-lånere for alvor vil bide mærke i den. De kan blot konstatere, at der følger endnu et halvår med ultralave renter på deres F-kort-lån.

Der er aktuelt negative renter over hele paletten til de boligejere, som sværger til lånet med den allerkorteste rentebinding. Det har dybest set været billedet i årevis, og det er så i dag forlænget med yderligere et halvt år for de mange tusinde boligejere, som sidder med F-kort-lån. For en måneds tid siden fik også boligejere med F1, F3 og F5 fastsat rente gældende fra 1. juli. Her var minusrenter også et tema, hvor F5 dog forlod det negative terræn for første gang i 2 år ved en auktion. Det overordnede billede er dog fortsat, at der er tale om renter på et meget lavt niveau i en historisk kontekst.

Til ren­te­til­pas­nings­auk­tio­ner­ne i maj, med nye renter gældende fra 1. juli, landede renterne for F1, F3 og F5 på henholdsvis -0,08%, -0,18% og 0,06%. Skeler vi til varianten med fast rente, så er det her, at renten er steget mest, hvor starten af året bød på et 30-årigt fastforrentet lån til 0,5% i rente, mens det samme lån i dag har en rente på 1,5% til en kurs i omkring 99,2.

Ikke udsigt til markant stigende renter

Ser vi fremad, så er der grundlæggende ikke noget der tilsiger, at de helt korte renter kommer til at stige væsentligt lige foreløbig. Vi forventer svagt opadgående renter, men for det første forventer vi på ingen måde nogen eksplosion, og for det andet vil det blive ført an af de lange renter, som er koblet op på boligejeres lån med længere rentebindinger.

Den lempelige pengepolitik fra den europæiske centralbank (ECB) er med til at holde de danske boligrenter i ekstremt kort snor. Og med forrige uges fastholdelse af renten på -0,5 pct. på det hidtil laveste niveau i ECB understreger, at der ikke er det helt store i sigte, hvad angår ren­testig­nin­ger på lån med de allerkorteste rentebindinger.

Relaterede artikler