2021 kan ende med færrest tvangsauktioner i 15 år

Det er glædeligt, at boligejerne udviser stærk betalingsevne.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
2021 kan ende med færrest tvangsauktioner i 15 år

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at også november bød på et lavt antal tvangs­auk­tio­ner. 106 tvangs­auk­tio­ner blev der bekendtgjort, når der tages højde for normale sæsonudsving. Det er næsten identisk med antallet af tvangs­auk­tio­ner i oktober, som bød på 104 tvangs­auk­tio­ner. Det antal tvangs­auk­tio­ner, som vi har været vidne til gennem 2021 er ekstremt lavt. Det er derfor ikke umuligt, at vi kan ende med det laveste antal tvangs­auk­tio­ner siden 2006. 

2021 kan ende med det laveste antal tvangs­auk­tio­ner i 15 år, når vi gør boet endeligt op. Det skyldes kort og godt, at boligejerne har det rigtig godt. De viser bedste betalingsevne i 14 år, og beskæftigelsen er rekordhøj efter et alvorligt knæk i krisens indledning. I tillæg har boligmarkedet braget afsted og den høje han­del­sak­ti­vi­tet og stigende priser gør det lettere at sælge boligen i fri handel, inden en tvangsauktion kommer på tale, hvis der opstår problemer med at betale terminen.

Årets første 11 måneder har budt på i alt 1.297 tvangs­auk­tio­ner. Sidste år bød på 1.931 tvangs­auk­tio­ner i samme periode, mens 2019 bød på 2.059 tvangs­auk­tio­ner. Tilbage i 2006 og 2007 lød tvangs­auk­tio­ner­ne på henholdsvis 1.161 og 1.274 for årets første 11 måneder. Da det gik værst for sig efter finanskrisen i 2010, toppede antallet af tvangs­auk­tio­ner på 4.814 for årets første 11 måneder.

Det er glædeligt, at boligejerne udviser stærk betalingsevne og antallet af tvangs­auk­tio­ner er på et lavt niveau. Vi forventer, at det billede også vil være gældende i den kommende tid, da både boligmarked og dansk økonomi udviser stærke tegn. Godt nok er boligmarkedet gået ned i gear ovenpå især forårets hektiske periode, men der er i et historisk perspektiv fortsat ganske godt gang i den, og det vil kombineret med den stærke betalingsevne holde tvangs­auk­tio­ner­ne i absolut kort snor.

Relaterede artikler