Mærkbar tilbagegang på boligmarkedet i marts

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for boligpriserne og han­del­sak­ti­vi­te­ten som dækker marts måned. Der er ingen tvivl om, at medvind blev vendt til midlertidig modvind, da boligpriserne i marts lå hele 4,2 procent lavere for enfamiliehuse i forhold til måneden før. Det er det største månedlige fald i næsten 10 år. Det er samtidig et større fald end øvrige statistikker har budt på, hvor Boligsidens tal blot bød på et prisfald på 0,5 procent i marts for huse. Også lej­lig­heds­pri­ser­ne falder i dagens statistik, hvor faldet lyder på 1,8 procent sammenlignet med februar.

Han­del­sak­ti­vi­te­ten gik tilsvarende ned i gear i marts, hvor der blev handlet 6,1 procent færre huse og 16,2 procent færre lejligheder end i februar. Normalt skal man være varsom med se på må­neds­æn­drin­ger, men dels bekræfter andre statistikker samme billede, dels gør Coronakrisen de månedlige ændringer mere interessante end normalt.

Tilbagegangen på boligmarkedet er som vi forventede. Og uanset forskellen mellem forskellige statistikker, så peger de i samme retning med pil ned. Vi ser dog ind i et ganske robust boligmarked og forventer, at huspriserne vil falde med moderate 3 procent set over året som helhed. Hele usikkerheden omkring Corona har sat sig i økonomien, og det vil smitte af på både priser og han­del­sak­ti­vi­tet. Mere friske tal for april og maj viser imidlertid en fornyet han­del­sak­ti­vi­tet, men vi forventer, at coronakrisen vil holde boligmarkedet i kort snor i en tid endnu. Senere på året ser vi, at der vil komme mere gang i boligsalget igen.

Selvom det aldrig er rart med prisfald på sin bolig, så er det dog ikke noget som boligejerne behøver at ligge søvnløse over. Et prisfald på 3 procent tager i realiteten toppen af de seneste års prisstigninger, og derfor vil langt de fleste boligejere stadig have en pæn friværdi i sin bolig.

Boligmarkedet var samtidig solidt op til krisens indtræden. Boligbyrden (hvor stor andel af den disponible indkomst der går til at finansiere boligkøb) er i dag på et historisk lavt niveau, hvilket fx ikke var tilfældet ved finanskrisen, hvor boligbyrden var historisk høj. Dertil er kreditvæksten i dag meget mere afdæmpet, ligesom boligejerne i dag typisk vælger fast og afdrag på deres realkreditlån, hvor afdragsfrihed og variabel rente var mere populært op til finanskrisen.

For lejligheder er vi en anelse mere pessimistiske og ser prisfald på 5 procent i år. Det skyldes, at der i forvejen var mere modvind til lej­lig­heds­pri­ser­ne. Den modvind bestod af et i forvejen højt prisniveau og massivt nybyggeri i de store byer der samlet set betyder, at lejlighederne har det lidt sværere end markedet for enfamiliehuse.