Hus- og lejlighedspriser knap 5% højere end for et år siden - sommerhuspriserne brager op med det dobbelte

Huspriserne var i februar lå 4,7% højere sammenlignet med for et år siden.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Hus- og lejlighedspriser knap 5% højere end for et år siden - sommerhuspriserne brager op med det dobbelte

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Boligsiden viser, at huspriserne i februar lå 4,7% højere sammenlignet med for et år siden. På lej­lig­heds­mar­ke­det er priserne steget med 4,9%.

Det seneste års rentefald har i den grad sat skub i boligmarkedet, og pris­stig­nin­ger­ne er aktuelt på det højeste i flere år. Der er ingen tvivl om, at rentefaldet har haft en massiv betydning for boligmarkedet, som har fået mange boligkøbere til at realisere boligdrømmen. Og det sker på et i forvejen solidt bagtæppe med rekordhøj beskæftigelse og danskernes oplevelse at få flere penge mellem hænderne med pæn re­al­løn­frem­gang. 2019 var det største handelsår for huse i mere end et årti, og det ser vi reflekteret i de pænt stigende boligpriser.

Lej­lig­heds­pri­ser­ne slår med dagens tal en vaskeægte ny prisrekord med en kva­drat­me­ter­pris på 28.544 kr. Lej­lig­heds­mar­ke­det har med rentefaldet og de fornuftige takter i økonomien igen fundet melodien efter en hel del modvind ellers ramte lej­lig­heds­mar­ke­det bestående af strammere lånekrav, meget nybyggeri samt et prisniveau, hvor færre ønsker at købe bolig.

Som­mer­huspri­ser­ne brager op og lå i februar 10,9% højere sammenlignet med året før. Som­mer­hus­mar­ke­det er virkelig en historie for sig selv. Rentefaldet hjælper godt på vej, og samtidig falder udbuddet mærkbart, som også er med til at løfte priserne. Hertil er der de gode takter for økonomien, mens der fra politisk side er kommet flere tiltag senere år, herunder lempeligere lånevilkår.

Coronavirussen udgør reel risiko for boligmarkedet

Med coronavirussen massive indtog i danskernes bevidsthed og på vores risikoradar, så er der ingen tvivl om, at det negative potentiale er reelt. Det er endnu for tidligt at konkludere endeligt på virussens økonomiske konsekvenser, og om der kommer et slag til boligmarkedet, men det er så absolut en risiko, vi bør holde øje med. Det afgørende for boligmarkedet i denne kontekst er, hvor dybe spor coronavirussen kan sætte på økonomien, hvilket er betinget af hvor bredt og hvor længe sygdom og usikkerheden varer ved.

Vores hovedscenarie er, at det kan påvirke bo­li­g­ef­ter­spørgs­len og priserne på det korte sigt, da det for en periode kan give en vis til­ba­ge­hol­den­hed hos boligkøberne. Det forventer vi så samles op igen, når virussen engang kommer på afstand og inddæmmes. For nuværende forventer vi, at der fortsat er pil op med prisfremgang på boligmarkedet over det kommende år. Det økonomiske bagtæppe er bundsolidt med høj beskæftigelse og pæn fremgang i reallønnen.

Formår virussen dog for alvor at påvirke den samlede økonomi i større grad med blandt andet ledighed til følge, som der er en reel risiko for, så vil det også ramme boligmarkedet i ikke uvæsentlig grad. Og så kan det godt være, at renterne er banket i bund, som stimulerer bo­li­g­ef­ter­spørgs­len, men det vil blot være en hjælpende hånd i et ellers negativt scenarie. Der er den seneste tid ingen tvivl om, at udfaldsrummet på boligmarkedet er blevet større.

Relaterede artikler