Fremgang for boligpriserne i april – men stadig lavere end førkriseniveau

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for boligpriserne og han­del­sak­ti­vi­te­ten som dækker april måned. Tallene viser, at boligpriserne steg med 3 procent i april for enfamiliehuse i forhold til marts. Det er en større stigning end øvrige statistikker har budt på. Når det er sagt, så er vi stadig en anelse under det niveau, vi gik ind i krisen med, da priserne for huse fortsat ligger 0,7 procent lavere sammenlignet med februar. Samme billede gør sig gældende for lej­lig­heds­pri­ser­ne, som stiger med 0,9 procent fra april til marts, mens er altså endnu 0,5 procent under prisniveauet for februar. Hertil plejer der i forårets sædvanlige optimisme på boligmarkedet at være prisstigninger, hvilke altså er udeblevet i år, som helt og alene skyldes coronatiden. Han­del­sak­ti­vi­te­ten var omvendt lavere i april, hvor der blev handlet 4,5 procent færre huse og 16,4 procent færre lejligheder end i marts. Normalt skal man være varsom med se på må­neds­æn­drin­ger, men Coronakrisen gør de månedlige ændringer mere interessante end normalt.

Det overordnede indtryk fra de forskellige statistikker peger i hele træskolængder i samme retning, nemlig om et blot mildt og midlertidigt slag til boligmarkedet. Det er netop det, vi fra starten af krisen har forventet. Ser vi på mere friske tal for maj og juni i andre statistikker, så kan vi se, at der i den grad er sket en opblomstring på han­del­sak­ti­vi­te­ten, hvor salget er braget i gennem. En del af forklaringen på den høje han­del­sak­ti­vi­tet skal findes i de mange udskudte boligdrømme, hvor smit­tespred­ning og nedlukning gav udfordringer med at komme ud og se på bolig i marts og april. Det er en stor del af de drømme, som udleves nu. Vi oplever derfor en ketchupeffekt i øjeblikket i antallet af handler, og vi forventer derfor, at der henover sommeren igen falder ro over aktiviteten, som finder et leje under det niveau vi så op til krisen.

Ser vi på huspriserne, så forventer vi, at de falder ganske moderate 3 procent set for året som helhed. Selvom det aldrig er rart med prisfald på sin bolig, så er det dog ikke noget som boligejerne behøver at ligge søvnløse over. Et prisfald på 3 procent tager i realiteten toppen af det seneste års prisstigning, og derfor vil langt de fleste boligejere stadig have en pæn friværdi i sin bolig.

Boligmarkedet var samtidig solidt op til krisens indtræden. Boligbyrden (hvor stor andel af den disponible indkomst der går til at finansiere boligkøb) er i dag på et historisk lavt niveau, hvilket ikke var tilfældet ved finanskrisen, hvor boligbyrden var historisk høj. Dertil er kreditvæksten i dag meget mere afdæmpet, ligesom boligejerne i dag typisk vælger fast og afdrag på deres realkreditlån, hvor afdragsfrihed og variabel rente var mere populært op til finanskrisen.

For lejligheder er vi en anelse mere pessimistiske og ser prisfald på 5 procent i år. Det skyldes, at der i forvejen var mere modvind til lej­lig­heds­pri­ser­ne. Den modvind bestod af et i forvejen højt prisniveau og massivt nybyggeri i de store byer der samlet set betyder, at lejlighederne har det lidt sværere end markedet for enfamiliehuse.