Boligejerne viser solid betalingsevne - udfordres nu af Corona

Morgenfriske tal fra Finans Danmark viser, at boligejerne som helhed mangler at betale 24 øre for hver 100 kr. i ydelse, som de skal betale på deres realkreditlån. Dagens tal dækker over ter­mins­be­ta­lin­gen i slutningen af december, som endnu ikke er betalt her 3½ måneder efter. En manglende betaling på re­al­kre­dit­lå­net kan være første skridt mod et videre forløb til en tvangsauktion på et senere tidspunkt.

Det svarer til en re­stan­ce­pro­cent på 0,24%, som er lidt højere i forhold til kvartalet før, som lød på 0,22%. Restancerne har generelt ligget tæt omkring 0,20% de seneste fire år, som er det laveste niveau for manglende betalinger hos de danske boligejere siden 2008. Sidst restancerne toppede var i 2009 på 0,60%. Med andre ord er den i dag blot omkring en tredjedel i forhold til for 10 år siden.

Det er glædeligt, at boligejerne betalingsevne over en lang periode har været stabilt den bedste i mere end 10 år nu. Det har været drevet af en bundsolid økonomi hos boligejerne såvel som i dansk økonomi som helhed. Nu rammer Coronakrisen så, og det vil sætte betalingsevnen på prøve hos visse danske boligejere.

Særligt stigende ledighed er en trussel mod boligejernes ellers solide betalingsevne. Således er køen af ledige den seneste halvanden måneds tid steget med mere end 45.000, siden Coronakrisen fik sit greb på dansk økonomi. Til sammenligning steg ledigheden med godt 10.000 om måneden, da det gik værst for sig under den finansielle krise. Samtidig meldte Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et forleden dag om knap 137.000 personer, som er sendt hjem med løn­kom­pen­sa­tion. Mister nogle af dem i sidste ende arbejdet som følge af krisen, så vil det også trække den samlede re­stan­ce­pro­cent op.

Selvom jeg ikke er i tvivl om, at vi vil se restancerne tikke op som følge af Corona, så er jeg alligevel nogenlunde fortrøst­nings­fuld. Boligejerne er gået ind til den her krise langt mere robuste end op mod finanskrisen, da vi har haft et mangeårigt opsving med fokus på opsparing. Samtidig holdes aktuelt en solid hånd under en del af danskernes indkomst med løn­kom­pen­sa­tio­nen, som er en del af hjælpepakkerne, mens der også ydes en håndsrækning fra mange banker til kunder med be­ta­lings­ud­for­drin­ger. Jeg forventer fortsat, at vi står i en dyb, men også kort recession. Ændrer krisen dog karakter og bliver langvarig, så ser jeg også en væsentlig mere udfordrende tid for re­stan­ce­ni­veau­et.

Det seneste års massive kon­ver­te­rings­bøl­ger fra højere renter til en lavere rente betyder, at boligejerne betaler generelt mindre for deres realkreditlån. Det seneste år har de danske husholdninger betalt 29,1 mia. kr. i rente og bidrag. Det er godt 7% mindre end det foregående år, som løb op i 31,4 mia. kr. Og det til trods for, at gælden i samme periode er steget. Ikke alene giver det boligejerne lavere ydelser, men samtidig følger en større beskyttelse også med overfor stigende renter.