Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Boligejerne holder høj betalingsevne i starten af Coronakrisen

Boligejerne holder høj betalingsevne i starten af Coronakrisen

31. juli 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Finans Danmark viser, at boligejerne som helhed mangler at betale 24 øre for hver 100 kr. i ydelse, som de skal betale på deres realkreditlån. Morgenens tal dækker over terminsbetalingen ved udgangen af marts, som endnu ikke er betalt her 3,5 måneder efter. Med andre ord dækker tallene over den spæde begyndelse af Coronakrisen, hvor ledigheden bragede i vejret med næsten 40.000 personer. En manglende betaling på realkreditlånet kan være første skridt på vejen mod en tvangsauktion på et senere tidspunkt.

Med dagens tal kan vi se, at omfanget af boligejere med manglende betaling ikke skød i vejret på trods af, at Coronakrisen ramte med en massiv styrke, som på kort tid sendte mange i arbejdsløshed. Den flade udvikling i restancerne er nu også eksakt det, som vi forventede. Boligejere, som oplever problemer med betalingen, vil typisk lede efter ændringer andre steder i budgettet, frem for terminsbetalingen på boligen i første omgang. Derfor går der typisk et stykke tid fra et økonomisk slag til en stigning i restancerne. Derudover har banker og realkreditinstitutter også stået klar på forskellige måder med en hjælpende hånd til trængte boligejere i en svær Coronatid.

De 24 øre for hver 100 kr. i ydelse svarer til en restanceprocent på 0,24 pct., som er identisk med kvartalet før, som også lød på 0,24 pct. Restancerne har helt generelt ligget tæt omkring 0,20 pct. de seneste fire år, hvilket samtidig er det laveste niveau for manglende ydelsesbetalinger blandt boligejerne siden 2008. Restancerne toppede omkring 2009 og lød på 0,60 pct., mens antallet af tvangsauktioner toppede i 2010-2012 med 400-500 tvangsauktioner om måneden. Det vidner om, at vejen fra restance til eventuel tvangsauktion som minimum er på nogle måneder.

Når det er sagt, kommer vi ikke udenom, at vi forventer, at restancerne vil tikke op som følge af Coronakrisen i den kommende tid. Dog er boligejerne gået ind i Coronakrisen på et absolut solidt bagtæppe, hvor buen langtfra er spændt lige så hårdt, som vi fx så op til finanskrisen i midten af 00´erne, og det betyder, at udgifterne til bolig fylder mindre i den samlede privatøkonomi end tidligere. Og det gør os fortrøstningsfulde på trods af den kraft, som Coronakrisen har ramt med, og vi ser ikke for os, at restanceniveauerne kommer op i nærheden af det de var under følgerne af finanskrisen.