Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Lidt lavere tempo på boligmarkedet i 4. kvartal

Lidt lavere tempo på boligmarkedet i 4. kvartal

22. marts 2019
Gå til nyhedsoversigt

Danmarks Statistik har netop udgivet boligstatistik for 4. kvartal 2018. På landsplan faldt priserne for enfamiliehuse med 0,3 procent fra 3. til 4. kvartal, mens faldet for lejligheder var 0,8 procent. Prisfaldet er dog drevet af de sædvanlige sæsonudsving, og tager man højde for disse, steg priserne på enfamiliehuse med 1,1 procent fra 3. til 4. kvartal, mens lejligheder steg med 0,6 procent i samme periode.

Ser man over det sidste år, steg priserne på enfamiliehuse med 3,7 procent fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018. Lejligheder steg med 2,6 procent i pris i samme periode. Enfamiliehuse er steget mest i pris på Vest og Sydsjælland, hvor priserne steg med 6,7 procent i perioden. I Vestjylland faldt priserne på enfamiliehuse med 0,6 procent i perioden.

Antallet af handler med enfamiliehuse var 2,5 procent lavere i 4. kvartal 2018 sammenlignet med 4. kvartal 2017. Antallet af handler med lejligheder var hele 17 procent lavere i 4. kvartal 2018, sammenlignet med 4. kvartal 2017.

Fortsat fremgang, men mindre medvind til lejlighederne i de største byer

Vi forventer et boligmarked i god form det kommende år, da der er mange faktorer, der understøtter boligmarkedet - beskæftigelsen stiger, renterne er lave og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Vi forventer, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo, med stigninger på omtrent 3-4 procent på landsplan.

For lejlighedsmarkedet i de største byer forventer vi lidt mindre medvind. Prisen på lejligheder er steget hastigt de senere år og priserne, særligt i København, er i dag på et niveau hvor de færreste kan være med, og det giver modvind til priserne. Dertil kommer et massivt nybyggeri, strammere lånekrav, samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening