Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Boligkøberne har fået mindre at vælge imellem

Boligkøberne har fået mindre at vælge imellem

8. oktober 2019
Gå til nyhedsoversigt

Nye tal fra Finans Danmarks boligudbudsstatistik viser, at udbuddet af sommerhuse med et til-salg skilt i forhaven skrumper ind. Der står i dag 9.970 sommerhuse til salg, og i løbet af september faldt udbuddet med mere end 5 procent og er nu godt 14 procent lavere i forhold til for et år siden.

Der er godt gang i sommerhusmarkedet, hvor handelsaktiviteten har vist gode momenter i 2019. I syv ud af årets otte første måneder har sommerhussalget overgået samme måned sidste år. Den store appetit har den naturlige konsekvens, at der bliver længere mellem Til salg-skiltene i sommerhusområderne. Køberne får ganske enkelt mindre at vælge mellem, og samtidig stiger priserne. I august var prisniveauet på landsplan 3,7% højere i forhold til året før. En prisstigningstakt som både sætter huse og ejerlejligheder til vægs.

Fremgangen for sommerhusmarkedet skyldes flere elementer. Renterne er banket yderligere i bund i 2019, og samtidig er der støbt et solidt fundament under interessen for sommerhuse bestående af rekordmange i arbejde og pæne reallønsstigninger. Hertil er der fra politisk side kommet flere tiltag, blandt andet lempeligere lånevilkår. Med de selvsamme årsager ser vi også grobund for yderligere fremgang på sommerhusmarkedet med et dalende udbud til følge.

Stærk dansk økonomi giver medvind til alle dele af boligmarkedet

Faldende renter, reallønsstigninger og rekordhøj beskæftigelse kommer også markedet for helårsboliger til gode. I september måned faldt udbuddet af boliger med 450 boliger. Ser vi over det sidste år er der blevet 1200 færre huse til salg, svarende til et fald på 3,4 procent. Det er især i Vest- og Sydsjælland og i Syd- og Østjylland, at udbuddet falder.

Rentefald og gode takter i dansk økonomi kommer også lejlighederne til gode. I september var der 8.000 lejligheder til salg, hvilket er 2,7 procent mindre end samme måned sidste år. Det dækker dog over, at udbuddet er faldet i København og Frederiksberg, mens det er steget i samtlige øvrige landsdele.

På trods af et lavere udbud af lejligheder i København og Frederiksberg ligger lejlighederne længere til salg end sidste år, med henholdsvis 147 og 94 dage, hvor lejligheder samme måned sidste år kun var til salg i henholdsvis 96 og 90 dage – og det vidner om at markedet for lejligheder ikke går lige så stærkt som for et år siden. Det dog vigtigt at understrege at liggetider på 147 og 94 ikke er meget i en historisk kontekst.

Det der mange gode grunde til; priserne i dag på et niveau hvor de færre kan være med, og det giver modvind til priserne. Dertil kommer massivt nybyggeri i de store byer, strammere lånekrav samt usikkerheden omkring de nye boligskatter. Alle disse faktorer gør samlet set at det blevet lidt sværere at finde en køber til lejligheden.