Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Sommerhusmarkedet slår rekord

Sommerhusmarkedet slår rekord

15. marts 2018
Gå til nyhedsoversigt

Sommerhuse havde et rekordår i 2017

Sommerhusmarkedet slog rekord i 2017. Aldrig før er der solgt så mange sommerhuse i Danmark. I hele 2017 blev der handlet 7800 sommerhuse, hvilket er 1850 mere end i 2016. Samlet set er der solgt 31 pct. flere sommerhuse i 2017 end i 2016.

På landsplan er sommerhusene blevet 3,5 pct. dyrere, hvilket er den største stigning i 10 år. Selvom der er fremgang på sommerhusmarkedet er der stadig store forskelle landsdelene imellem. Priserne er vokset mest på Bornholm og i Nordsjælland med henholdsvis 22 pct. og 17 pct. Anderledes er det gået i landsdelene Østsjælland og Vest- og Sydsjælland hvor priserne er faldet med henholdsvis 3 pct. og 0,5 pct.

Der mange årsager til fremgangen på sommerhusmarkedet, men den primære skal findes i danskerne har oplevet økonomisk fremgang de sidste år. Beskæftigelsen og reallønningerne er steget samtidig med at renterne er faldet. Desuden oplever flere og flere boligejere at friværdien i deres helårsbolig er steget, og det giver luft i budgettet til at realisere sommerhusdrømmen.

Vi tror også at solen vil skinne på sommerhusmarkedet i 2018. Stigende boligpriser og fortsat økonomisk vækst giver god grobund for fortsat fremgang på sommerhusmarkedet.