Boligpriserne rammer rekorder, men det er langt fra rekord dyrt at sidde i boligen

Boligpriserne har aldrig været højere, men det er langt fra rekord dyrt at side i boligen. Faktisk skal huspriserne stige med 64 procent for, at omkostningen ved boligkøb rammer sit historiske maksimum. Prisen på lejligheder skal stige med næsten 40 procent, for at boligbyrden rammer sin historiske top.

Priserne har det seneste år taget et godt nøk opad. Prisen på huse er i dag 14,3 procent højere end samme tid sidste år, mens lej­lig­heds­pri­ser­ne er hele næsten 16,6 procent højere. De højere priser har også betydet, at boligbyrden er højere end for et år siden, men boligbyrden er dog stadig tæt på sit historiske gennemsnit.

Boligbyrden måler udgifterne ved boligkøb efter skat inklusiv boligskatter relativt til den disponible indkomst. Derved er boligbyrden et mål for, hvordan priserne afspejler underliggende forhold som renter og indkomst. For huse lyder boligbyrden i dag på 27,4 procent og for lejligheder på 35,4 procent.

Når boligbyrden ligger tæt på sit historiske gennemsnit, på trods af tocifrede prisstigninger, så skyldes det flere år med faldende renter og stigende indkomster. Det har øget boligkøbernes købekraft og betyder, at boligpriserne grundlæggende afspejler de realøkonomiske forhold.

Tilbage i nullerne ramte boligbyrden sit historiske maks. For huse ramte man i 2008 en boligbyrde på 41 procent, mens man for lejligheder ramte 48 procent tilbage i 2006.

Skal boligbyrden tilbage til de niveauer, vi så i nullerne, vil det enten kræve mærkbare bo­lig­pris­stig­nin­ger, ren­testig­nin­ger eller indkomstfald. Alle variable bevæger sig naturligvis samtidigt, men her er der taget udgangspunkt i en alt andet lige betragtning. Resultaterne er vist i tabellen.

Det er dog ikke sådan, at boligmarkedet først er ude af balance, når vi rammer den historiske top. Boligmarkedet var kommet ude af trit med virkeligheden langt før boligbyrden toppede i nullerne, og derfor er det langt fra ønskværdigt, at vi nærmer os datidens niveauer. Beregningerne viser dog, at vi er langt fra at stå i samme situation som dengang.

Udover at de grundlæggende økonomiske forhold er anderledes i dag, så er kre­dit­si­tu­a­tio­nen også anderledes. Reglerne for kreditgivning er strammet over flere omgange, og har fået førs­te­gangs­kø­ber­ne til at søge mod mere sikre låntyper. Derfor ser vi i dag, at fastforrentede lån med afdrag er det mest udbredte, hvilket langt fra var tilfældet tilbage i nullerne.

Hele analysen kan læses her

Analysen er bragt i Finans 26. maj 2021