4 ud af 5 kommuner oplever boligprisstigninger - især i byerne

En klar tendens er, at det især er i landets storbyer, at prisstigningerne opleves - viser analyse fra Arbejdernes Landsbank, november 2020. Læs her

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Boligpriserne levner ingen opmærksomhed til coronakrisen

Boligmarkedet buldrer derudad, hvor huspriserne sætter rekord efter rekord. Men selvom huspriserne på landsplan er steget uafbrudt måned efter måned gennem det seneste halve år, så er det ikke ensbetydende med, at alle kommuner oplever prisfremgangen. Tager vi et spadestik dybere, er priserne gennem det seneste halve år steget i 4 ud af 5 kommuner. Med andre ord opleves prisfremgangen de fleste steder i landet, men altså ikke hos alle. En klar tendens er, at det især er i landets storbyer, hvor prisfremgangen på huse er mest at spore. Omvendt er en spirende han­del­sak­ti­vi­tet mere lige fordelt.

Tager vi udgangspunkt i Danmarks Statistiks kom­mu­ne­ind­de­ling, som er baseret på antallet af indbyggere og til­gæn­ge­lig­he­den til arbejdspladser, så er det især Hovedstads- og Stor­by­kom­mu­ner­ne, som har oplevet stigende priser, jf. figur 1. Her er det samtlige 26 ud af 26 kommuner (100%), som i dag har højere priser end for et halvt år siden, da priserne igen begyndte at stige efter den kortvarige nedgang efter coronakrisens første slag. I Provin­skom­mu­ner­ne ligger priserne i dag højere end for at halvt år siden i 13 ud af 16 kommuner (81%), mens det er i 20 ud af 24 Opland­skom­mu­ner (83%). Den laveste andel er at finde i Landkommunerne, hvor blot 16 ud af 27 kommuner (59%) har oplevet prisfremgangen.

Den samme tendens er endnu mere udtalt i den gennemsnitlige prisfremgang i Hovedstads- og Bykommunerne, som gennem det seneste halve år været på knap 8%, jf. figur 2. For både Provins- og Opland­skom­mu­ner er priserne i gennemsnit steget med i underkanten af 6%, mens Landkommunerne har måtte nøjes med en prisfremgang på 1,3%.

Tager vi et blik på han­del­sak­ti­vi­tet, så er det væsentligt mere lige fordelt. Her har henholdsvis 96%, 100%, 96% og 94% af kommunerne i de respektive kommunegrupper oplevet højere han­del­sak­ti­vi­tet gennem de seneste seks måneder sammenlignet med samme periode sidste år, jf. figur 3. Der er på den måde flere kommuner, der har oplevet fremgangen det seneste halve år, når vi ser på han­del­sak­ti­vi­tet frem for prisudvikling, og med en mere lige fordeling mellem by og land.

Når det så i højere grad er byerne, som har oplevet prisfremgang, ser vi det som en primær årsag, at boligudbuddet både er faldet mest og i forvejen var lavest i byerne. Således er boligudbuddet faldet med 26% gennem det seneste halve år i Hovedstads- og Bykommunerne, jf. figur 4. For Provins- og Opland­skom­mu­ner­ne er boligudbuddet gået tilbage med henholdsvis 16% og 13%, mens udbuddet alene er faldet med 9% i Landkommunerne.

Med en spirende han­del­sak­ti­vi­tet betyder det i forvejen lave udbud i og omkring byerne, at priserne presses i vejret. Omvendt giver det relativt set højere boligudbud i landkommunerne i højere grad plads til, at han­del­sak­ti­vi­te­ten kan vokse, uden at det sætter sig i betydeligt højere priser.

Hele analysen kan læses her

Analysen er omtalt i Børsen 22. november 2020

Hovedstads- og Storbykommuner: København, Gentofte, Solrød mfl. samt Aarhus, Odense og Aalborg.
Provin­skom­mu­ner: Hillerød, Roskilde, Slagelse, Kolding, Esbjerg, Randers, Viborg m.fl.
Opland­skom­mu­ner: Frederikssund, Ringsted, Sorø, Nyborg, Syddjurs, Ikast-Brande, Rebild m.fl.
Yderkommuner: Odsherred, Lolland, Langeland, Tønder, Lemvig, Ve­st­him­mer­lands, Brønderslev m.fl.

Relaterede artikler