Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Det blevet nemmere at få fat i drømmeboligen

Det blevet nemmere at få fat i drømmeboligen

24. september 2018
Gå til nyhedsoversigt

Selvom huspriserne er steget med knap 22 procent siden 2012, er det i dag nemmere at få fat i drømmeboligen. Stigende realløn og faldende renter har løftet danskernes købekraft, og en almindelig lønmodtagerfamilie har i dag mulighed for at købe en bolig i flere kommuner end i 2012.

Det nemmere at få råd til en bolig

I 2012 kunne en almindelig lønmodtagerfamilie med børn ikke købe en bolig på 140 kvm i 26 af landets kommuner. I dag er det kun i 16 af landets kommuner, hvor en almindelige lønmodtagerfamilie med børn ikke har råd til at bosætte sig.

Fra 2012 til i dag har lønmodtagerfamilien haft en lønfremgang på lidt over 10 procent, mens familiens faste udgifter er faldet en lille smule i samme periode. Det betyder at familiens købekraft er steget siden 2012, og det har åbnet op for, at man kan bosætte sig i flere kommuner.

I 67 kommuner har rentefaldet overdøvet effekten af boligprisstigningerne, således at førsteårsydelsen på boliglånet i dag er mindre end i 2012. I 27 kommuner, primært beliggende omkring København, er priserne dog steget så meget de sidste 6 år, at rentefaldet ikke har været nok til at sikre en lavere førsteårsydelsen.

Der tales meget om stigende boligpriser og særligt de københavnske boligpriser trækker mange overskrifter. Som vores analyse understreger, så er der på landsplan ikke tale om en uholdbar udvikling i priserne. De underliggende økonomiske forhold, stigende indkomster og faldende renter har øget danskernes købekraft, og det giver plads til højere priser. Det betyder dog ikke, at priserne nødvendigvis vil blive ved med at stige. Renterne vil højst sandsynligt stige over det kommende år og det vil lægge nedadgående pres på priserne. Men risikoen for voldsomme prisfald er væsentlig mindre end i en situation, hvor boligpriserne er løbet fra de underliggende økonomiske forhold.

Hele analysen kan læses her

Analysen er omtalt i Jyllands-Posten 22. September 2018