Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Danskerne sætter lånerekord - jeg er ikke nervøs

Danskerne sætter lånerekord - jeg er ikke nervøs

11. januar 2020
Gå til nyhedsoversigt

Den sidste del af 2019 bød på nye prisrekorder på huse og lejligheder. Samtidig har husholdningerne fået fornyet appetit på at låne penge - endda så meget at gælden vokser med tæt på den største hastighed i det årti, vi netop har forladt.

Rekordhøje boligpriser og voksende gæld har potentiale til at give grå hår på hovedet hos nogen, men ikke hos mig. Ikke kun fordi jeg allerede har tabt det meste af håret. Men fordi jeg kort sagt ikke er nervøs. Den stigende udlånsvækst ser jeg som midlertidig, og så har vi været igennem et langt opsving med fokus på at spare op.

I 2019 så vi et markant rentefald, som blev udløst af vækstafmatning, recessionsfrygt og massiv politisk støj. Det fik også centralbanker til at ændre fokus fra renteforhøjelser til sænkninger. Herhjemme betød det, at renten på et 30-årigt fastforrentet lån, som trækker udlånsvæksten, i dag er halveret i forhold til for et år siden. Nu ligger renten på ca. 1 pct. Det fik boligejerne ud i konverteringsbølger, ja nærmest tsunamier, som vi ikke tidligere har set.

Når man står med en cocktail af konverteringsbølger og større friværdier, så opstår der muligheder for at låne mere i forbindelse med låneomlægningen, alt efter behov. Det er langt fra alle, som laver den manøvre, men nogen gør. Og det bidrager til at sende udlånsvæksten op på det højeste niveau i mere end 10 år.

Væksten i danskernes lån vil være på et højere niveau ind i 2020, men jeg forventer, at noget af det vil aftage, når effekten af konverteringsbølgerne ebber ud. Medmindre der kommer et nyt og markant rentefald. Lært af historien skal man aldrig sige aldrig, men jeg har svært ved at se det ske. Derfor ser jeg den højere udlånsvækst som midlertidig. Jeg forventer omvendt heller ikke en stagnering i udlånet, da der er grobund for fortsat udlånsfremgang med gode takter i økonomien og stigende boligpriser.

Danskernes forbrug i forhold til indkomst er den seneste tid begyndt at pege op. Det ser jeg som et positivt tegn. Vi er langt fra på vej ud i en ny låne- eller forbrugsfest. Der er plads til at skrue op for forbruget, uden at det sætter hverken forsigtighed eller en sund balance over styr. Danskerne har konsolideret sig i en lang årrække efter finanskrisen, og privatforbruget står til at blive vækstmotoren i dansk økonomi. Skal vi åbne en sprække op til et opmærksomhedspunkt, så er det, at gælden i forhold til indkomsten igen er begyndt at stige efter at være blevet bragt betragteligt ned siden 2009. Niveauet er dog endnu lavt, og stigningen skyldes til dels en midlertidig 2019-effekt. Jeg vil følge det tæt.

Jeg ser ikke en ny indenlandsk ubalance for mig, men en ganske moderat udvikling på bolig- og lånemarkederne. Vi står robust, og 2019-tallene, som på overfladen kan give lidt grå hår på hovedet, har en karakter af midlertidighed. De største risici kommer ikke inde fra vores egen lille andedam, men fra udlandet.

Klummen er bragt i Børsen 11 januar 2020