Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Det danske boligmarked kører i forskellige gear

Det danske boligmarked kører i forskellige gear

22. juni 2018
Gå til nyhedsoversigt

Boligkøb er for mange den største investering gennem livet, og der er som regel tale om en investering finansieret delvist ved lån, altså en ”gearet” investering. Derfor kan det have store konsekvenser for både den enkelte boligejer og for samfundsøkonomien, når boligpriserne ændrer sig. Det så vi tydeligt, da boligboblen bristede i 2007-2008. Her 10 år efter finanskrisens kulmination er der igen fokus på ligheder med perioden op til krisen. Men hvis vi taler om udviklingen på boligmarkedet, så er der tale om flere forskelle end ligheder.

Denne uge fik vi friske tal fra Finans Danmark på kvadratmeterpriser, handler, afslag og liggetider på kommuneniveau. I Arbejdernes Landsbank samler vi alle disse faktorer til en samlet temperatur på boligmarkedet i de enkelte kommuner. Det er et godt værktøj til at følge udviklingen på boligmarkedet over tid, og termometeret giver et klart billede af, at situationen på boligmarkedet i dag er væsentlig anderledes end op til finanskrisen: I 2006 var der ”hedebølge” i stort set alle kommuner, mens varmen i dag er forbeholdt de store byer og kommuner omkring hovedstaden. Der er langt fra tale om en boligboble på boligmarkedet generelt.

Det bekræftes, når vi ser på boligbyrden, der angiver, hvor stor en andel af en gennemsnitlig disponibel indkomst en boligkøber skal bruge på at betale renter, afdrag og boligskatter. På landsplan var boligbyrden på knap 20 pct. for enfamiliehuse i første kvartal 2018, mens den toppede på det dobbelte i 2007. Det samme gælder kreditvæksten, der i dag er langt under niveauerne i 2006-2007. Hvor man i årene op til finanskrisen festede for lånte penge, sparer husholdningerne i gennemsnit omtrent 9 kroner op for hver 100 kroner, de får i hånden. Op til krisen lånte man 2 kroner ekstra, hver gang man fik 100 kroner i hånden. Det betyder, at danskernes privatøkonomi i dag generelt er langt mere solid.  

Når det er sagt, så er der steder, hvor udviklingen er gået stærkt. Det gælder særligt  for ejerlejligheder i de største byer, hvor priserne er steget markant, og liggetiderne er lave. Det er København, der har førertrøjen på, og vi ser nu, at varmen breder sig ud i kommunerne, der grænser op til hovedstaden. Men der er fortsat tale om et boligmarked, der i høj grad kører i forskellige gear. Stramninger i låneregler mm., der skal dæmme op for en uholdbar udvikling på boligmarkedet, bør derfor målrettes de områder, der kører i femte gear. Og så bør man så vidt muligt friholde områder, der stadig kæmper for at komme op i 2. gear.. Der er dog allerede tegn på, at boligmarkedet i de dyreste områder har tabt lidt momentum, og der er flere faktorer, der vil give modvind over de kommende år: Moderat stigende renter, massivt nybyggeri i de større byer samt nye boligskatter. Det taler for at klappe hesten og se tiden lidt an, inden man eventuelt strammer reguleringen yderligere.

Bragt i Børsen 22. juni 2018