Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Boligboble? Nej, flere har fået råd til hus og have

Boligboble? Nej, flere har fået råd til hus og have

28. september 2018
Gå til nyhedsoversigt

Trods stigende boligpriser er det faktisk blevet lettere at få råd til hus og have for en almindelig børnefamilie over de seneste seks år. Det er den overraskende konklusion i en analyse, som vi i Arbejdernes Landsbank har lavet af en almindelig lønmodtagerfamilies muligheder for at købe hus i landets 98 kommuner. Hvor det i 2012 ikke var muligt at få økonomien til at hænge sammen for en familie med to mindre børn ved huskøb i 26 kommuner er det tal faldet til 16 kommuner her i 2018. Det kan virke overraskende, når huspriserne er steget med godt 20 pct. i samme periode. Forklaringen skal findes i et markant rentefald: I 2012 lå den effektive rente på et fastforrentet realkreditlån på 4,0-4,5 pct. mod 2,0-2,5 pct. her i 2018. Læg dertil, at lønnen er steget med 10 pct. over de seks år, mens de faste udgifter ikke er fulgt med op. Det har samlet set givet ekstra luft i budgettet hos boligkøberne.

Det understreger, at opsvinget på boligmarkedet i disse år ligger langt fra den uholdbare udvikling, vi oplevede i 2004-2006, indtil boligboblen brast. Selvom der fortsat er kommuner, hvor man skal have en solid opsparing eller en indkomst ud over det almindelige for at kunne købe hus, så er der faktisk kun fire kommuner, København, Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, hvor det over de seneste seks år er blevet sværere for den almindelige lønmodtagerfamilie at få råd.

Er der så tale om en skyfri himmel for boligmarkedet de kommende år? Det er svært at sige, for sigtbarheden er usædvanlig dårlig for tiden. Det skyldes to faktorer: For det første går vi ind i en periode, hvor centralbankerne langsomt, men sikkert, skruer ned for den pengepolitiske respirator, der har holdt den globale økonomi i live siden finanskrisen. Hvordan renterne, væksten og dermed boligmarkedet kommer til at reagere, er usikkert.

For det andet står vi over for en markant ændring af boligskattesystemet i 2021: Skatteministeriet vurderer, at 6 ud af 10 boligejere vil opleve et fald i boligskatten med det nye boligskattesystem, mens 4 ud af 10 vil opleve en stigning. Skattestigningen vil være størst for de boligejere, hvis bolig er steget mest i værdi siden skattestoppet i 2001. Eksisterende boligejere vil blive kompenseret for en højere boligskat via en skatterabat. Men den gælder ikke for nye boligkøbere. En højere boligskat vil derfor lægge et nedadgående pres på boligens pris, mens en lavere skat alt andet lige vil trække op i prisen. Usikkerheden ligger i, at vi først ved udgangen af 2020 kender de endelig boligskattesatser og de ejendomsvurderinger, der skal danne grundlag for skattebetalingen.

Trods usikkerhed er mit bedste bud, at den moderate stigning i boligpriserne kommer til at fortsætte de næste par år. Den gode nyhed er, at meget taler for en mindre skæv udvikling i boligpriserne mellem hovedstadsområdet og provinsen de kommende år.

Bragt i Børsen 28. september 2018