Betalinger til og fra udlandet

Betalinger til og fra udlandet

Når du skal sende penge til udlandet er der her nogle gode råd:

  • Vælg kontooverførsel i stedet for en check. Det er mere sikkert og meget billigere!
  • Foretag overførslen i din AL-NetBank. Det er meget billigere end via filialen.
  • Vælg helst at omkostningerne skal deles mellem dig og modtager af beløbet (SHA). Hvis du vælger at betale alle omkostningerne (OUR), så risikerer du at komme til at betale høje gebyrer til de udenlandske banker.
  • Oplys korrekt BIC/SWIFT og IBAN. En række lande har stillet krav om at IBAN skal oplyses. - Find landeoversigt over IBAN.
  • Oplys altid hele navnet og adressen på beløbsmodtager. Der er stor risiko for, at overførslen ikke finder sted, hvis beløbsmodtagers adresse er en postboks-adresse.
  • Udfyld kun feltet ”Oplysninger til banken”, hvis det er absolut nødvendigt, da det medfører manuel efterbehandling som koster dig et gebyr.
  • Hvis du overfører gentagne gange til samme beløbsmodtager, så gem betalingen som en standardbetaling i AL-NetBank, og hent den frem og ret evt. beløb hver gang du skal bruge den.

Du kan se priser og vilkår for betalinger til udlandet i forretningsbetingelserne herunder.

Hvis du ikke har AL-NetBank kan du udfylde skemaet "Bestilling af overførsel til udlandet". Hvis du ikke kan undgå udstedelse af en udenlandsk check, kan du udfylde skemaet "Bestilling af check til udlandet".

Den udfyldte blanket sendes/afleveres til Arbejdernes Landsbank - gerne din lokale filial.

Link til PDF-filer - bestillingsformularer, prislister og forretningsbetingelser