Tempo Bådsalg i Arbejdernes Landsbank

Tempo Bådsalg i Arbejdernes Landsbank

Tempo Bådsalg operer på et marked, hvor store økonomiske beslutninger ofte bliver truffet fra dag til dag. Det kræver ikke blot forståelse – men desuden tempo og effektivitet fra bankens side.

”Inden vi valgte at flytte vores bankforretninger til Arbejdernes Landsbank, havde vi haft en af landets største erhvervsbanker i 25 år. Men Arbejdernes Landsbank kunne efter gennemsyn af vores engagement tilbyde os en langt bedre rente – og samtidig havde vi adgang til de samme bankydelser af mindst lige så høj kvalitet, som vi var vant til. Dertil kommer en netbank, der fungerer upåklageligt – også ved betalinger til og fra udlandet, hvor vi har mange af vores kunder.

Vores rådgiver giver sig god tid til at sætte sig ind i netop de markedsvilkår, vi driver forretning på. F.eks. har vi ofte behov for at kunne træffe store økonomiske beslutninger fra dag til dag. Det kræver tempo og effektivitet, og at rådgiveren rent faktisk er tilgængelig, når man har brug for det. Det leverer Arbejdernes Landsbank. Bankens store kendskab til os betyder, at vi har en dyb, gensidig tillid – og det er ikke mindst vigtigt, når man som vi f.eks. kan have brug for en øjeblikkelig forhøjelse af kreditten ved udsigten til en god og hurtig handel.

Bankens interesse og kendskab til os betyder også, at vores rådgiver kan se nye muligheder og er opsøgende over for os, hvis han kan se, at der er noget, vi kan gøre mere fordelagtigt. Når vi inden for en overskuelig fremtid skal have udskiftet vores vognpark, bliver det også med Arbejdernes Landsbank som økonomisk partner. Her findes nemlig flere gode muligheder, som er værd at tage et kig på.”

Henrik Jørgensen, direktør og medejer af Tempo Bådsalg

www.tempobaadsalg.dk

Fakta

  • Tempo Bådsalg er ejet af Henrik Jørgensen, Gert Sørensen og Stewart Moeliker-Twigg
  • Henrik Jørgensen og Gert Sørensen overtog Tempo Bådsalg i 1989
  • Samlede forretnings- og kontorfaciliteter på Ishøj Havn siden 1999
  • Primært kunder i Danmark, Sverige og Tyskland
  • Importør af luksus-yachts af mærket Fairline, franske sejlbåde fra JEANNEAU og norske motorbåde fra WINDY
  • Solgte i 2014 båd nr. 5000: En ny JEANNEAU 409 til 1,8 mio. kr.