Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
5 gode råd til digitalisering af din virksomhed

5 gode råd til digitalisering af din virksomhed

Af: Strategisk rådgiver i digital transformation og grundlægger af Tokerødplus Harald Reedtz Tokerød

Digitalisering betyder nye forretningsmuligheder og potentiel vækst for din virksomhed. Men det kræver en målrettet tilgang med klare til- og fravalg blandt de mange digitale muligheder. Her får du 5 råd til digitalisering af din virksomhed.

1. Definer formål, målsætninger og behov

Start med at definere formål og målsætning. Man kan gøre rigtig mange ting med digitale medier og teknologi, men det er vigtigt at definere formålene samt nogle konkrete, målbare målsætninger. Derefter kan du se på, hvad der er brug for at sikre det rette match mellem teknologi og virksomhedens behov.

2. Hvilken rejse skal din kunde på?

Der er ikke noget facit for, hvilke digitale og/eller sociale medier din virksomhed skal være aktiv på. Bare fordi konkurrenten har en chatbot eller er aktiv på Twitter, betyder det ikke, at din virksomhed skal det samme. Tag udgangspunkt i din kundes ”brugerrejse” og din virksomheds nuværende digitale ”økosystem”, så du kan planlægge den bedst mulige digitale oplevelse for din kunde.

3. Lav en digital strategi: Hvilket digitalt løfte vil du give?

Prøv at definere det allervigtigste, overordnede formål for din virksomhed, når det kommer til digital teknologi og digitale medier. Du kan fx spørge dig selv: Hvilket digitalt løfte skal min virksomhed indfri?

4. Opstil 3 digitale indsatser og fordel roller og ansvar

Opstil 3 strategiske, digitale indsatser med hver sin handlingsplan. Uddelegér roller og ansvar i virksomheden og til relevante eksterne interessenter. Dermed bliver indsatsen overskuelig, samtidig med at I begynder at realisere målsætningerne i den digitale strategi og omstilling.

5. Mål og evaluer

Digitalisering kræver, at man tør eksperimentere og forsøge sig på nye områder. Det er bare vigtigt, at man løbende måler, følger op og evaluerer, så indsatserne kan justeres for at optimeres. Stop det, der ikke virker. Gør mere af det, der virker og har effekt.

Tilmeld dig vores seminar

Tilmeld dig et af Arbejdernes Landsbank Erhvervs seminarer om digitaliseringen for ejerledere på et af nedenstående links:

Odense 15. marts 2018

Kolding 20. marts 2018

København 11. april 2018

 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening