Forvaltningskapital

Forvaltningskapital

Ifølge lovgivningen skal visse kapitaler i fonde samt fra båndlagte midler og værgemålsmidler forvaltes af et godkendt forvaltningsinstitut.


Typer af midler

  • Fonde

    Ifølge lovgivningen skal visse kapitaler i fonde samt fra båndlagte midler og værgemålsmidler forvaltes af et godkendt forvaltningsinstitut.

    Kapitaler, der tilhører ikke-erhvervsdrivende fonde, skal som hovedregel anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling, når aktiverne overstiger en vis størrelse. En ikke-erhvervsdrivende fond kan godt eje og udleje en mindre ejendom (udlejningsejendom).

    Fælles for ikke-erhvervsdrivende fonde er, at de skal forvaltes i et af Justitsministeriet godkendt forvaltningsinstitut.

    Arbejdernes Landsbank samarbejder med Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter, der fungerer som forvaltningsafdeling for mere end 100 pengeinstitutter. Forvaltningsinstituttets arbejdsområde er forvaltning af kapitaler, der ifølge lovgivningen skal ske i en godkendt forvaltningsafdeling.

    Du kan læse mere på Forvaltningsinstituttets hjemmeside under "Fonde".

  • Båndlagte midler

    Arv og gaver kan være båndlagte. Det betyder, at arveladeren eller gavegiveren har opstillet nogle betingelser for, hvordan eller hvornår arven eller gaven kan overdrages.

    Båndlæggelse af

    • arv sker ved, at arvelader har indskrevet sin beslutning i sit testamente.

    • gaver kan gavegiver bestemme i et gavebrev.

    • arv og gaver kan gælde, indtil modtageren har opnået en bestemt alder, indtil en bestemt begivenhed indtræffer – eller for livstid.

    Fælles for sådanne båndlagte midler er, at de skal forvaltes i et af Justitsministeriet godkendt forvaltningsinstitut.

    Du kan læse mere på Forvaltningsinstituttets hjemmeside under ’Båndlagte midler’.

  • Værgemålsmidler

    Når du har ansvaret for børn og unge under 18 år eller andre personer, der af en eller anden årsag ikke selv kan administrere deres midler, så er du værge.

    Du kan være født værge eller beskikket værge.

    Fødte værger er forældre til børn og unge under 18 år. Disse værger administrerer børnenes og de unges midler.

    Den beskikkede værge administrerer midler for en værgemålssat person. Altså en person over 18 år, der ikke selv er i stand til at administrere sine midler, og som derfor er sat under værgemål efter Værgemålslovens § 5 eller § 6.

    I begge tilfælde skal kapitalen – hvis den er af en vis størrelse – forvaltes i et af Justitsministeriet godkendt forvaltningsinstitut.

    Du kan læse mere på Forvaltningsinstituttets hjemmeside under ’Værgemål’.

  • Forvaltningsinstituttet

    Arbejdernes Landsbank samarbejder med Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter.

    Forvaltningsinstituttets arbejdsområde er at forvalte kapitaler i fonde samt fra båndlagte midler og værgemålsmidler, som ifølge lovgivningen skal forvaltes i en af Justitsministeriet godkendt forvaltningsafdeling.

    Forvaltningsinstituttet rådgiver også om praktiske og juridiske forhold vedr. kapitalforvaltning til værger, personer med båndlagte kapitaler, medlemmer af fondsbestyrelser samt advokater, revisorer mv.

    Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter fungerer som forvaltningsafdeling for mere end 100 pengeinstitutter.

    Du kan læse mere på www.forvaltningsinstituttet.dk.