Kontakt en af vores erhvervsrådgivere
Hør hvordan vi hjælper virksomheder med vækst og udvikling – eller bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe netop din virksomhed til øget vækst.
Dansk Klima Service er en virksomhed med speciale i energirigtige løsninger inden for varmepumper, køleanlæg, klima og ventilation. I 2013/14 stod virksomheden over for en større rekonstruktion, og i den forbindelse var der behov for at skifte til en bank, der aktivt kunne hjælpe med at udnytte og sikre virksomhedens potentialer for vækst og videre udvikling. Valget faldt på Arbejdernes Landsbank.
Mere end et nummer
”Vi savnede på det tidspunkt i 2013/14 en god og tættere dialog med vores bankforbindelse”, fortæller Allan Løvstad, direktør i Dansk Klima Service, ”og så savnede vi at føle os som mere end et nummer i systemet. Vi havde ganske enkelt behov for en mere rådgivende bank, som også kunne gå ind i en rådgivende rolle ift. driften af vores virksomhed. Vi søgte derfor mulighederne og fandt frem til Arbejdernes Landsbank – og jeg må sige, at de indfriede vores forventninger rigtigt godt. Og det gør de stadig."
Fokus på drift og vækst
”Min oplevelse er, at bankens rådgivning først og fremmest har fokus på vores forretning – frem for f.eks. at sælge nogle af bankens egne produkter til os. De forstår både at værne om driften af vores virksomhed og hjælpe med at identificere og muliggøre nye vækstpotentialer. Jeg oplever dem som en utrolig god rådgivningspartner," fortæller Allan Løvstad.
Udfordringer løst med det samme
”Da vi skiftede til Arbejdernes Landsbank fik vi samtidig tildelt en erhvervsrådgiver, der fungerer som vores primære kontakt i stort set alle spørgsmål. Og for os har det stor betydning, at det er nemt og hurtigt at komme i kontakt med banken og få løst eventuelle udfordringer. I dag skal vi ikke længere igennem en omstændig proces for at booke et møde – vi ringer bare og får en snak om det. Det meste løser vi ret hurtigt, og hvis ikke de har tid med det samme, vender de altid meget hurtigt tilbage.”
Let at udnytte alle muligheder
”Lige præcis dét at vi altid kan komme hurtigt i kontakt med banken om presserende spørgsmål, og at vi samtidig oplever, at de har en ægte interesse for selve driften af vores virksomhed, betyder også, at det er trygt for os at diskutere en bred vifte af forretningskritiske udfordringer med banken. Og det er i høj grad med til at sikre, at vi kan udnytte alle muligheder for vækst og udvikling.”